Castello Banfi

Ferraton Père & Fils

Klein Constantia

Quinta do Pégo

Rocca

Trapiche

Vaucher

Viña Doña Paula

Santa Rita

Stonehedge

Darling Cellars

Rozès

Sartori

Kendall-Jackson

http://www.trapiche.com.ar

Trapiche

Trapiches historie går tilbage til 1883, da italienske immigranter kom til Mendoza og slog sig ned her for at vie deres liv til produktionen af top kvalitetsvine. Trapiche blev grundlagt i 1883. Trapiches vine har således i mere end 100 år været værdsat af den vindrikkende befolkning i Argentina. Ordet “Trapiche” betyder en gammel vinpresse.

I 1970’erne foretog Pulenta familien store investeringer på vingården samtidig med, at de købte flere vingårde i nogle udvalgte områder i Mendoza provinsen. Formålet med dette var også at kunne fremstille nye kvalitetsvine til den øvrige del af verden.

Nye planter blev importeret fra bl.a. Californien og Bordeaux, udvælgelse af cloner, nye dyrknings-metoder herunder plantning, kontrol m.v. var nogle af de væsentligste faktorer, som man koncentrerede sig om for at lave de store og velkendte Trapiche vine.

I dag er Trapiche ejet af Peñaflor gruppen, som er ejet af Donaldson, Lufkin & Jenrette.

Hos Trapiche er man overbevist om, at store vine har deres oprindelse ude i vinmarken, og man har derfor i mange år eksperimenteret på forsøgsgården "Mascota", som ligger i Maipu området.

Trapiche ejer i dag 1.500 ha. vinmarker, som alle ligger i Mendoza provinsen, hvor 95% af Argentinas bedre vine kommer fra. Der dyrkes Cabernet Sauvignon, Malbec, Pinot Noir, Merlot, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc og Chenin Blanc druer på disse vingårde.

Høsten hos Trapiche begynder som regel i begyndelsen af februar og slutter engang midt i april. Alle druer plukkes manuelt og transporteres i små 20 kg. plastic-kasser. Gennem hele vinifikationsperioden og frem til at vinen bliver solgt, gennemgår vinen en utrolig omhyggelig kontrol, som sjældent er set tilsvarende.

Blandt Trapiches prestige vine kan bl.a. nævnes Trapiche Medalla, som første gang blev produceret i 1983 i anledningen af 100 året for Trapiches oprindelse.

Trapiche vandt i både 2004 og 2006 titlen som "Årets argentinske vinproducent" ved den prestigefulde vinkonkurrence The International Wine and Spirit Competition i London, England. Dette er uden tvivl med til at bekræfte Trapiches ledende rolle i den argentinske vinindustri.

Link til hjemmeside: www.trapiche.com.ar

Gå til toppen